Længe leve kejsersnit

Some rights reserved by DonnaBoley

Efter at have prøvet at blive far efter kejsersnit nogle gange, må jeg sige at som far giver det et forspring. Barnet kommer først op til faderen og da moderen er bedøvet og påvirket af smertestillende det første døgns tid, kan faderen indhente lidt af det forspring moderen har fået i graviditeten.

Det forspring får man blandt andet ved at være den der primært bærer rundt på barnet, skifter det osv.

Jorden er giftig

Nu hvor jeg har fået barn nr. 3 har jeg opdaget et nyt problem som er at jeg kun har to arme og 3 børn. Jeg kan se at andre fædre har samme problem nemlig det at man som far viser overskud og kærlighed ved at slæbe rundt på ens unger.
Det virker som at ens faderskab er modsat proprosionalt med den tid ens unger rør jorden. Men nu må det altså være slut, jeg mangler en arm. - På den anden side hvis man fik en monteret, gerne med et ekstra albueled...
Men alvorligt talt tror jeg at det at bære rundt på ens børn langt hen af vejen er sundt for os fædre, da de fleste mænd helst vil have et formål med det vi gør. Jeg ser ikke fædre sidde og pludre med ungen ret langt tid af gangen. Der skal laves en aktivitet. Og når vi slæber rundt på ungen opfattes det som en meningsfuld aktivitet. Som transport eller damage control. Ikke som knus og anden føle føle aktivitet.
Desuden kan vi blære os lidt overfor vores omgivelser, og vise at vi er gode til at passer på dem.

  Some rights reserved by pipitdapo 

Det er for øvrig en dejlig stærk søn jeg har fået.

Jeg er ikke sikker på hvem han ligner mest endnu. Han er helt sin egen. Men har det der specielle over sig som han skal have. Derom senere.
God nat og sov godt

Tanker fra sygehuset

Så er min søn kommet til verden. Stor, dejlig og alt gik efter planen.
Så undrer det mig at en række utvivlsomme kompetente personer accepterer at der er procedurere der er forældede, og at det er svært af få svar på noget der ikke er akut.
Vi har i dag optaget en sengeplads på en børneafdeling pga. procedure, ikke på grund af en medicinsk grund. Og da det endelig blev bekræftet at vi bare optog pladsen, gik der 4 timer før en læge på stuegang kunne bekræfte det. Mor og barn har derved været fra hinanden i mindst 4 timer "for meget". Og for det ikke er løgn var den tilsvarende procedure minimum 24 timer fra hinanden for et år siden.
Hvem sagde middelalder.
Jeg har stor forståelse for at man ikke vil tage nogen chancer, og også stor forståelse for at man ikke kan planlægge meget firkantet, da der skal være plads til akutte tilfælde. Men jeg mister som forældre tiltroen til de professionelles kompetencer, når jeg har erfaring fra et andet hospital hvor proceduren var anderledes, og der fik at vide af de ledende forskere på området, at de havde ændret denne procedure fordi der ikke var medicinsk grund til generel indlæggelse af mor og barn hver for sig. Man undres...

Så er det i morgen tidlig

I morgen er min kone sat til et kejsersnit. Glæder mig helt vildt, men det er dælemig noget af en omgang.
Har prøvet det nogle gange efterhånden men det er ikke noget der bliver vane.
Der kan dog siges noget godt om kejsersnit. Faderen får en mulighed for at indhente lidt af det han ikke har fået ved at være gravid. I et par dage eller uger er han uundværlig. Kan anbefales.
Ses om et par dage

I anledning af at jeg bliver far for 3 gang,

vil jeg starte denne blog som bliver mere personlig end mine andre blogs.
Indlægene vil naturligvis være af generel karakter og med kant.
Jeg ser mig selv som et eksempel på en ny fartype, der navigerer i et univers hvor farrollen har forandret sig fra at være patriarken, til at have mulighed for at være den primære omsorgsgiver.
Ved mine to første børn har jeg haft den samme mængde barsel som min kone (ca. et halvt år pr. barn).
Min kone og jeg lever ikke i en millimeter verden, men løfter fælles. Noget er bare mere fornuftigt at dele op og så længe man kan snakke om det...

Ideen til bloggen kom fra alle de diskussioner jeg efterhånden har haft om min farrolle, og især når jeg har genhørt de kommentarer min kone har fået.
"Jamen vasker han så også tøj?" eller "min mand tager ikke barsel for det var vi ikke råd til".
Vi lever i det 21. århundrede og vores generation af mænd vil jeg påstå er mindst lige så godt hjulpne som kvinderne, i hvertfald i det huslige. Mænd laver mad og har boet alene en del flere år end vores koner, som så til gengæld er højere uddannet end deres mænd.
Et traditionelt kønsmønster med hjemmegående husmødre, konen på nedsat tid eller en mor der pr. tradition tager hele barslen, må høre fortiden til. Vi fædre tager gerne over.