Sider

søndag den 19. september 2010

I anledning af at jeg bliver far for 3 gang,

vil jeg starte denne blog som bliver mere personlig end mine andre blogs.
Indlægene vil naturligvis være af generel karakter og med kant.
Jeg ser mig selv som et eksempel på en ny fartype, der navigerer i et univers hvor farrollen har forandret sig fra at være patriarken, til at have mulighed for at være den primære omsorgsgiver.
Ved mine to første børn har jeg haft den samme mængde barsel som min kone (ca. et halvt år pr. barn).
Min kone og jeg lever ikke i en millimeter verden, men løfter fælles. Noget er bare mere fornuftigt at dele op og så længe man kan snakke om det...

Ideen til bloggen kom fra alle de diskussioner jeg efterhånden har haft om min farrolle, og især når jeg har genhørt de kommentarer min kone har fået.
"Jamen vasker han så også tøj?" eller "min mand tager ikke barsel for det var vi ikke råd til".
Vi lever i det 21. århundrede og vores generation af mænd vil jeg påstå er mindst lige så godt hjulpne som kvinderne, i hvertfald i det huslige. Mænd laver mad og har boet alene en del flere år end vores koner, som så til gengæld er højere uddannet end deres mænd.
Et traditionelt kønsmønster med hjemmegående husmødre, konen på nedsat tid eller en mor der pr. tradition tager hele barslen, må høre fortiden til. Vi fædre tager gerne over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar